AI’s indvirkning på skatteområdet
Dansk Skattevidenskabelig Forening inviterer til generalforsamling og medlemsmøde om Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens
Skattestyrelsens direktør Thomas Hjortenberg fortæller om, hvordan brugen af kunstig intelligens og digitale løsninger i sagsbehandlingen og kontrollen i Skatteforvaltningen bidrager til bl.a. at udvælge virksomheder til kontrol, visitere sager, opdage svigsmønstre og fange svigsvirksomheder.
Thomas vil også fortælle om den årlige redegørelse om Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens, som netop er sendt til Folketinget. Redegørelsen er den første af sin slags, og beskriver bl.a., hvordan kunstig intelligens styrker kontrolarbejdet, og hvordan Skatteforvaltningen har fokus på retssikkerhed og databeskyttelse.
Programmet for medlemsmødet er som følger:
- Indledning ved formand Jakob Bundgaard
- Oplæg ved Direktør Thomas Hjortenberg om Skattestyrelsens anvendelse af kunstig intelligens
- Spørgsmål fra salen
Forud for mødet afholdes foreningens årlige generalforsamling 2025 af ca. 10 minutters varighed. Indkaldelse hertil er udsendt separat.
Medlemsmødet afsluttes med netværk og et glas vin. Alle er velkomne til hele arrangementet og der kræves ikke forudgående tilmelding.
- Kontakt: Jeanne Zillmer: jz@corit.dk