Moms i en digital tidsalder – EU-kommissionens forslag om real-time VAT reporting
EU foreslår, at alle virksomheder skal rapportere transaktioner i real-tid og fakturere elektronisk senest 4 dage efter levering. For at leve op til disse krav skal virksomhederne indenfor kort tid tilpasse interne værdikæder, organisering og IT-systemer. Samtidig vil skattemyndigheder få nye muligheder i kontrollen.
Ved medlemsmødet 25. april 2023 vil Dr. Marta Papis-Almansa og Partner ved KPMG Kim Pedersen gennemgå EU-kommissionens forslag til ’Moms i den digitale tidsalder’ (ViDA).
Indlægsholderne vil udfolde den foreslåede tidslinie og kravenes indhold samt drøfte påvirkningen af skatteydernes grundlæggende rettigheder (retten til privatliv, beskyttelse af personoplysninger, retten til en retfærdig rettergang og andre) samt principperne i EU’s momssystem (neutralitetsprincippet, form over indhold, økonomisk og kommerciel virkelighed).
Forslaget indebærer desuden ændringer for elektroniske handelsplatforme samt potentielt for eksempelvis feriehusudlejere. Disse ændringer vil kort blive berørt.
Forud for medlemsmødet afholdes kl. 16.00 generalforsamling af kort varighed.
*Adgang til bygningen: Indenfor i bygningen gå enten direkte op ad trappen eller tag elevatoren gennem glasdøren til 1. sal og i receptionen ligger der gæstekort klar til selv at udfylde med eget navn, idet det er påkrævet at bære synligt gæstekort. Ved siden af
receptionen ligger mødelokalet TalR 1 og i forbindelse hermed både garderobe og toiletter.
Evt. Parkering: Ved ankomst til adressen er der skiltning til P-kælder. Ved dørtryk på P-kælderen oplys i mikrofonen, at du kommer fra ”DSF”. Når bilen er parkeret går man tilbage samme vej ud af P-kælderen for igen at gå ind i bygningen på adressen.
Marta Papis-Almansa Presentation 25apr23
https://skattevidenskab.dk/wp-content/uploads/Praesentation-25.-april-2023.pdf
- Kontakt: Dennis Ramsdahl Jensen; drj@law.au.dk